Sports- og idrætsskader
Jeg behandler patienter med både akutte og kroniske sports- og idrætsskader i alle aldre og inden for alle sportsgrene.
Jeg spørger grundigt ind til problemet og dets historie. Jeg laver en undersøgelse af ryg, arme og ben og tager eventuelt røntgenbilleder, inden jeg stiller diagnosen. Jeg bruger Gonstead-behandlingsmetoden til leddene i ryg, arme og ben.
Det er meget vigtigt, at rygsøjlen er så bevægelig og velfungerende som muligt på grund af den påvirkning det har på leddene i patientens arme og ben og deres stabilitet. I nogle tilfælde kan et led i en arm eller et ben være så smertefuldt og låst, at det ikke kan behandles, før der er fremgang i rygsøjlens bevægelse.
For at opnå det optimale resultat med behandling og genoptræning af sports- og idrætsskader i alle aldre er det vigtigt, at patienten forstår, hvordan skaden bliver bedre, og hvad den rigtige genoptræning betyder.
Kiropraktisk behandling fjerner skadens effekt på leddet. Derefter er de vigtigt med heling og genoptræning af led, ledbånd og bruskvæv. I nogle tilfælde henviser jeg patienten til yderligere undersøgelser – det kan være MR-scanning, CT-scanning, ultralydsscanning, konsultation hos lægen eller fysioterapi og ergoterapi.