Kiropraktik og voksne

Jeg undersøger bevægelighed og funktionsevne i rygsøjle, nakke og bækken samt led i arme og ben. Formålet med undersøgelsen er at opdage eventuelle fejlstillinger i bevægeapparatet, hvor der kan være nedsat bevægelighed i et eller flere led. Denne nedsatte bevægelighed kaldes fastlåsning eller subluksation.

Den kiropraktiske behandling har til formål at korrigere disse fejlstillinger og dermed øge bevægelighed og funktion samt fjerne smerter og ubehag. Kiropraktorbehandling tilpasses patientens alder, det specifikke rygproblem og patientens almene tilstand. Jeg lærer patienten ryg- og strækøvelser og giver forebyggende råd og vejledning.

Kiropraktik og arbejdsskader

En arbejdsskade kan opstå akut eller over tid. Det kan medføre en låsning eller nedsat bevægelighed af rygsøjlen, bækkenleddene og leddene i arme og ben.

Med Gonstead-behandlingssystemet undersøger, diagnosticerer og behandler jeg patienten med arbejdsskaden og vurderer, om der eventuelt er brug for en sygemelding eller undersøgelse hos andre specialister.

Ligeledes er det vigtigt med genoptræning og en snak om forebyggelse.

Kiropraktik til børn
og unge

Jeg behandler børn i alle aldre. Gonstead-behandlingsmetode er meget blid og effektiv og er tilpasset specifikke til barnet.

Sports- og idrætsskader

Jeg behandler patienter med både og akutte og kroniske sports- og idræts-skader i alle aldre og inden for alle sportsgrene. Kiropraktisk behandling fjerner skadens effekt på leddet.

Kiropraktik til ældre

Gonstead-behandlingsmetoden er altid tilpasset patientens alder. Jeg behandler ofte ældre patienter, som døjer med stivhed i kroppen, dårlig bevægelse, søvnproblemer mv.